De indvendige vægge

 
 

Mellem køkkenalrummet og soveværelset, mellem køkkenalrummet og badeværelset og mellem soveværelset og badeværelset har vi skillevægge. Skillevæggene har hver især forskellige formål og er derfor bygget op på en lidt forskellig måde. Alle er de dog muret op af lersten med lermørtel imellem. De steder hvor der er chance for fugt er de beklædt med vandglas så de er vandtætte. En af skillevæggene indgår som en hulmur, i vores varmesystem men er lavet af de samme materialer som resten.

Når man bygger et hus vil man udadtil, gerne have beskyttelse mod elementernes rasen og god isolering men de indvendige vægge har andre formål. Da en del af vores varme til huset kommer fra solvarme fra den glasbeklædte sydside er det en god ide at bruge materialer som kan akkumulerer den varme. Da mængden af varme der kan akkumuleres er bestemt af masse kan man lidt forsimplet sige at jo tungere vores skillevægge er jo mere varme kan de holde på. Der er lersten et godt materiale. Normale mursten bliver brændt. Det kræver dels mange ressourcer men det fordamper også vandet hvilket gør dem lettere og giver dem dermed mindre varmekapacitet. De lersten vi anvender er presset sammen med hydraulisk tryk med et lerindhold på omkring 20%. Energimæssigt er det langt billigere at presse stenene, hvilket gøres med et kort tryk på et par sekunder, end det er at brænde dem. Brændingen af mursten foregår nemlig over lang tid og ved høje temperaturer. Det betyder dog ikke at mursten er et meget dårligt materiale for de er meget holdbare. Men som det er i dag murers der oftest med mørtel med cement i og den er ikke til at få af murstenene igen hvilket betyder at de er meget svære at rense og genanvende og de smides derfor som regel væk. Men hvis man brugte kalkmørtel som i gamle dage ville man kunne bruge dem igen og igen og så er de fine.

Ler stenene derimod er ikke gode hvis de bliver våde men er til gengæld affaldsfri. Når de skal skaffes af vejen kan man genanvende dem, hvis de er muret op i lermørtel, eller smide dem ud i haven hvor de faktisk giver jordforbedring fordi der er mange næringsstoffer i og fordi de bare går i opløsning i regnen og bliver til jord igen. 

Lersten og en brændt mursten koster det samme stort set, fordi det er meget små produktioner der laver lersten. Der er på nuværende tidspunkt kun to små firmaer i Danmark, der laver efter bestilling (egen vinding og datter og Oskam).

Udover at kunne akkumulerer varme kan væggene også regulerer fugtighed i huset. Ler har den særlige egenskab at den vil prøve at fastholde en luftfugtighed på 50-60% som er en luftfugtighed som mennesker har det rigtig godt i. Hvis luftfugtigheden i et lokale stiger eller falder, så regulerer ler stenene ved enten at afgive eller optage fugt. Ler stenene har selvfølgelig en grænse for hvor meget fugt de kan optage, men de har regulerende effekt som er så kraftfuld at man på badeværelset hvor der er lervægge, kan gå i bad og stadig se sig selv i spejlet når man er færdig.

 

Når man mure vægge op er det altid vigtigt at være meget præcis. Særligt hvis man sjusker i bunden kan det blive umuligt at rette op på og væggen kan blive skæv på mange forskellige leder og kanter. Vi startede med at sætte lodrette brædder op i hver ende af det stykke hvor murerne skulle mures. For at sikre at de blev lodrette brugte vi både vatterpas og lod. De brædder kunne vi hæfte snore i vatter som vi kunne mure efter. Alligevel er det en god ide hele tiden at tjekke om de sten man har lagt nu også er i vatter på alle leder. Vi brugte lermørtel (som er det samme som lerpuds) mellem stenene og tjekkede om hver enkelt sten sad lige i de tre dimensioner de kan sidde skævt i. Det gik meget langsomt i starten og det er det nødt til hvis man ikke har prøvet det før for at undgå en fuldstændig skæv mur. Men efterhånden som man lærer det kan man øge tempoet og en murer kan sætte en sten ca hvert 3. sekund så det er bare med at klø på og øve sig.

En anden ting der er vigtigt at huske er, at man aldrig må lave samlinger ovenpå hinanden så hvert lag skal sidde forskudt.

Skillevæg

Den enkelte skillevæg var ligetil da det bare var en enkelt række mursten som skulle mures op.

Hulmur

Hulmuren er en del af varmesystemet på den måde at den er hul og røgen fra pillefyret om vinteren ledes igennem hulrummet i muren. Det gør at begge sider af muren mellem køkkenalrummet og badeværelset/værelset varmes op og fungerer som en stor radiator ned igennem midten af huset. Røgen afgiver varme til stenene indtil den er kold nok til at gå igennem gulvet og ud til røgvaskeren som altsammen står beskrevet nærmere under varmesystemet. I praksis betød det at det vi murede to mure med en murstens mellemrum. Mellem de to murer lagde vi et bræt på jorden til at få det lerpuds der faldt ned imellem, væk. Da de var muret op ca halvanden m sprøjtede vi vandglas ned imellem for at gøre dem vandtætte. Det skyldes at røgen der afkøler kan afgive kondensvand og af samme grund byggede vi underlaget sådan at der var et lille fald i bunden, ned mod afgangsrøret. Indersiden af murerne prøvede vi at gøre rimelig glat så røgen lettere kan passerer ned igennem uden modstand. Og endelig sørgede vi for at efterlade et hul der hvor røgen skal ind fra pillefyret.

indvendigevaegge (7 of 7).jpg

Badeværelse:

På badeværelset, i brusenichen, skulle lerstenene gøres vandresistente så de ikke går i opløsning på badeværelset. Derfor skulle lerstene overfladebehandles. Man kan bruge enten vandglas eller linolie eller lave en tadelac blanding. Linolie fungerer, men lugter! Tadelac svarer også til det hedder stucco lustro, som laves af enten talkum (pulveriseret fedtsten) eller marmor-mel (pulveriseret marmorsten). Begge dele kommer oprindeligt fra Nordafrika, og har siden da været en tur over henholdsvis Italien og Spanien, hvorfra de gennem de seneste 200 år er bragt til Norden. I praksis bruges tadelac som tilslag til fin ler- eller kalkmørtel med meget lille kornstørrelse sand. Det får en fuldstændig glat, fin og meget lækker overflade som er helt vandtæt. Det eneste det kræver er at man overfladebehandler det med brun sæbe, så der dannes fedtlag, og vaske efter (ca. én gang om året) med sæbespåner. Det er reelt affaldsfrit da man, den dag tadelac’en ikke skal bruges mere, bare kan smide det ud i haven, hvor det nedbrydes uden at efterlade noget skadeligt i jorden. Tadelac har stort set heller ikke noget CO2 aftryk. Marmormel og talkum er begge affaldsprodukter fra henholdsvis marmor- og fedtstensindustrien og i gamle dage kunne man hente det gratis ved fabrikkerne. I dag er det dog noget nemmere at bruge vandglas.

Der er en fabrik i danmark som producerer vandglas og det kan desuden købes i gør det selv butikker og det er i praksis flydende glas som størkner når det kommer i kontakt med co2. Vi brugte det til gulvet og brusenichen på badeværelset. På resten af badeværelset ville vi gerne beholdede ubehandlede lersten fordi de optager fugt så man får et behageligere indeklima og spejlet ikke dugger til efter bad.

Økonomi og materialer

  • Lersten: I alt ca. 6.300 kr (1800 sten, 3,5 kr pr. stk.). Købt gennem Egen Vinding & Datter.

  • Vægge med tadelac eller vandglas: I alt ca. 3-400 kr. (det er meget billigt materiale, men tager en helvedes tid at lave. En trænet håndværker laver 3-4 m2 pr. dag).