Halm- og lervægge

Halm og lervaegge (25 of 32).jpg
 
 

Hvorfor bruge halm og ler?

Husets tre ydervægge byggede vi af halmballer med ler eller kalkpuds på. Indenfor brugte vi lerpuds, mens vi udenfor brugte kalkpuds så det kan modstå regn og fugt.

 

Halm

Halm findes der rigtig meget af i Danmark og da det er et biprodukt fra kornindustrien er det også rigtig billigt. Det har en isolerende effekt med en lambdaværdi på 0,065. Til sammenligning har mineraluld en lambdaværdi på 0,045 hvilket betyder at man skal bruge ca en tredjedel tykkere lag halm for at få den samme isoleringseffekt som med mineraluld. til gengæld er det væsentligt mindre energikrævende at producerer, billigere at købe, nemmere at komme af med som affald igen, mere åndbart og bedre til at transporterer fugt. Mineraluld standser al diffusion når det er tykkere end 300 mm og så er det at man bliver nødt til at bruge en dampspærre fordi fugt ikke kan komme væk. Men så har man forvandlet huset til en stor plasticpose som er meget svær at få et godt indeklima i. Det sker ikke med halm som isolering fordi halm er et meget åndbart materiale som giver et rigtig godt indeklima i huset. I balleform med lerpuds på er halm også meget brand-resistent. Halmen i sig selv kan godt brænde men brænder langsomt fordi det er så sammenpresset i baller. Når der kommer ler udenpå kan det overhovedet ikke brænde. Og endelig har halm et meget meget lavt CO2-aftryk da det alligevel bliver produceret, rent faktisk omsætter CO2 til ilt under produktionen (da det jo er en plante) og nemt kan nedbrydes i naturen igen. Vi har altså med et materiale at gøre, der er lokalt produceret, miljøvenligt, billigt, affaldsfrit, sundt at bo i og stadig har nogle egenskaber som gør at det er godt at bygge med. Så der er ikke noget at sige til at halmhuse vinder terræn i dag.

 

Lerpuds

Lerpudset består af ler, bakkesand (ikke strandsand da det ikke kan binde) og vand. I nogle af lagene kan man tilføje lidt snittet halm som fungerer på samme måde som armeringsjern i beton og gør lerpudsen meget solid.  Leret er et restprodukt fra grusgravene når de vasker silt, sand og ler ud af gruset. Derfor kan man ofte få lov til at hente det gratis hvis man ellers kan komme ned til det. De små mængder vi skulle bruge kunne vi hente i spande og murerbaljer, men i større mængder kan det være svært at komme ud til. Bakkesandet kan man få billigt i grusgravene selvom de ikke altid er så imødekommende, da det er alt for små mængder man skal bruge til sådan et hus. Med både ler og sand gælder det at det kan betale sig at hente det selv så man slipper for at skulle betale for transport, da det koster det sammen uanset mængde. Transporten er som regel det dyreste når man ikke skal have større portioner. Man skal bare være opmærksom på at man har en god trailer og at man ikke overbelaster den. Hvis man fylder den op kan man overlæsse den med fire-fem gange den vægt den er beregnet til, så hellere tage et par ture.

Det sand vi fik fat i indeholdte 10% ler, og til pudset blandede vi det op, så det blev 10-20% lerholdigt. Variationen skyldes at vi lavede mange blandinger - og at vi var mange der gjorde det. Men heldigvis betyder det heller ikke noget. Grundlæggende er lerpuds et meget taknemmeligt materiale at arbejde med, fordi man hurtigt lærer at mærke, føle og smage sig frem til den rette konsistens og nemt kan tilføre enten vand, ler eller sand. Hvis man er i tvivl om konsistensen kan man lave en lille prøve på et bræt og lade det tørre ud. Hvis det slår revner er der for meget ler og hvis det ikke kan holde til den tykkelse man vil have på sin væg er der for lidt.

 

Lerpudset er åndbart eller diffusionsåbent ligesom halmen - hvilket vil sige at begge materialer kan transportere fugt uden at gå i forrådnelse. De to materialer arbejder rigtig godt sammen og giver huset en stabil luftfugtighed på omkring 50-55%, hvilket passer rigtig godt til mennesker. Lerpudset kan også stabilisere temperaturen i kraft af den store masse der bliver puttet på væggen. Leret akkumulerer varmen fra om dagen og afgiver den om natten hvor det er blevet køligere. Så hvis der f.eks. er 20 grader i huset om dagen, så holdes temperaturen på samme niveau i lang tid efter.

Ler og halm sammen har desuden en høj bæreevne. Fra det øjeblik pudsen hænger fast i halmen og størkner, kan det bære et kolossalt tryg.

Til vores hus brugte vi ca 8 rummeter sand og ca 3 murerbaljer med ler som blev til lerpuds til vægge, loft og gulv.

 

Negative og positive ioner

I forhold til naturmaterialer og indeklima, viser nyere forskning, at såkaldte negative ioner - der kommer fra naturmaterialer - kan have en helbredende effekt på mennesker og modvirker træthed. Men ved bare ikke præcis hvorfor! Naturmaterialer afgiver negative ioner - mens kunstigt frembragte materialer som f.eks. plastik, elektronik mm., afgiver positive ioner, i kraft af bl.a. afgasning. Forskningen på området er ny og stadig under udvikling, og det er som sagt uvist præcist hvorfor mennesker reagerer sundt på negative ioner. Men det peger på at mennesker - naturligt nok - har bedre af at opholde sig i naturlige miljøer og blandt naturmaterialer, hvilket vi i større historisk perspektiv også har tradition for! Et væld af unaturlige materialer er kommet til indenfor de sidste 200 år og byerne og boligerne er blevet til, uden at vi med sikkerhed ved hvordan vi påvirkes af materialerne vi bor, ånder og lever i. Indsigten kommer først senere, hvilket er set mange gange før - bare tænkt på kviksølv og asbest. Og ikke mindst de seneste års udvikling og forskning indenfor fødevarer og landbrug. Ion-forskningen er endnu et område der på et akademisk niveau forklare os, hvorfor vi trives i naturen - hvad der i praksis ikke er svært at erkende.

 

Opbygning af vægge

Vægrammer

Vi startede med at bygge nogle træfundamenter, eller trærammer, til væggene. De består af regler (45 mm * 95 mm) der blev skruet sammen så de passede til ydervæggenes mål. Dvs to rammer der var 7 m lange og 60 cm brede, og én der var 10 m lang. De i alt tre rammer blev placeret på stampede muslingeskaller og sat i vatter, og derefter fyldt med knuste muslingeskaller i de mange “rum”. Vægrammerne bygges først og fremmest for at give halmvæggene et stabilt og tørt fundament at stå på. Reglerne sikre at halmen er hævet fra gulvet og har desuden den sidegevinst, at de beskytter væggene mod slag nederst hvis man f.eks. fejer lidt for ivrigt. Lerpuds er nemlig rimeligt sårbart ift. direkte slag. Imellem selve halmvæggen og vægrammerne lagde vi derudover en vandtæt plastmembran, som vi trak 30-40 cm ned langs væggenes yderside. Dette gjorde vi for at sikre, at regn der rammer ydermuren ikke siver ind under væggene - men løber af på væggen og føres væk fra huset. Det er naturligvis nemmest hvis man husker at lægge den vandtætte membran ind på vægrammerne, inden man sætter væggene op!

Da vægrammerne var på plads, kunne vi gå i gang med at rejse selve væg-elementerne.

 

Halm-elementer

Før i tiden har man indenfor halmbyggeri, primært benyttet almindelige småballer, der stables og bindes sammen. Det kan både være svært at holde styr på og giver en masse samlinger. Halmballer er lidt runde i hjørnerne og man kan komme til at skulle stoppe efter meget med løs halm, hvilket er noget bøvl. I dette byggeri har vi brugt halm-elementer, der er 60 cm tykke, 80 cm bredde og 270 cm høje. Hvor de almindelige småballer har en vægt på 80 kg pr. m3, har de her en vægt på 130-140 kg pr. m3, fordi de er hårdede presset. Dette gør at de både er mere stabile og mere isolerende.

Indimellem væg-elementerne satte vi trærammer, lavet af forskallingsbrædder. Dem rejste vi op samtidig med væg-elementerne, og lagde samtidig et styrende forskallingsbræt ovenpå. På den måde havde vi noget at rette ind efter, når vi rejste ballen op.

Vi rejste så en hel serie op af gangen - ca.3 stk. halmelementer i træk, med trærammer indimellem. De tre elementer fastgjorde vi så ved at spænde en såkaldt lastbil-rem omkring dem, strammede til og fastgjorde træ-rammerne på tværs. På den måde kunne vi styre væg-elementerne og presse dem godt sammen, og banke dem på plads med en forhammer, så de kom til at stå fint på række. Det er en ny måde at gøre det på - men den viste sig både simpel og overkommelig.

Endeligt fræsede vi væg-elementerne med en buskrydder, for at få ensartede og kortklippede flader, der er nemme at føre lerpuds på. Før i tiden var pudsen svær at få til at sidde fast ensartet og man kom nemt til at skulle rette meget op med de næste lag puds og variationer på væggene kunne forekomme i stor stil. Men de problemer kom vi udenom ved at bruge en buskrydder.

Samlingerne mellem væggene, og rummende over og under væggen, stoppede vi med løs halm. Det er vigtigt at man bruger lange strå til dette så lerpudsen ikke hiver dem ud og falder af. Man kan derfor ikke bruge de helt korte strå som man lige har klippet af med buskrydder. Det vigtigste er, at man fylder alle hjørnerne ud og ved forskallingsbrædderne mellem vægelementerne som man skal stoppe ud omkring så pudset har noget at hænge fast i når man pudser væggene op.

 

Øverst på væg-elementerne monterede vi tagpap, der lukker helt tæt omkring væggens øverste overflade. Dette gjorde vi for at sikre os mod den blow-door test, der senere skal laves. Tagpappet kørte vi desuden op over loftet, så der blev helt tæt omkring halmvæggenes top.

Det meget løse og korte strå fra arbejdet med buskryderen, kunne vi så bruge til at stoppe ind under tagpappet, ovenpå væg-elementerne og som armering i noget af lerpudset.

 

Lerpuds

Med vores fræsede væg-elementer var der gode forhold for at arbejde med lerpuds. Man vil normalt bruge bakkesand med 0-6 mm kornstørrelse. Der skal være mellem 10-20 procent ler i pudset så til hele vores hus skulle vi ikke bruge mere end et par murerbaljer.

For at sikre at det inderste lag lerpuds hæfter sig rigtig godt fast til halmvæggen brugte vi en kopsprøjte til at sprøjte det første lag lerpuds på i tyndt lag der kun dækker halmen. Vi satte den til mellem 3-5 bar hvilket betyder at lerpudset bliver sprøjtet ud med 100-150 km/t så det er vigtigt at bruge sikkerhedsbriller og ikke at stikke hovedet ind foran. Når det første lag er tørt og overfladen dermed er tørret godt ind i halmen kunne vi herefter lægge andet lag på, i en tykkelse på omkring 40-45 mm. Det lagde vi på ved at mase det flat og glat med et pudsebræt i en bevægelse. Her et det et godt råd, at prøve at lade det være når man har sat det på da det nemt kan blive værre når man prøver at rette det til for at få det til at sidde perfekt. I andet lag tilføjede vi snittet halm i pudsen som armering, da leret kan tåle meget tryk men ikke så meget vrid. Det snittede halm fungerer her som armeringsjern i beton og det bliver utroligt stærkt og ikke til at vriste fra. Når det andet lag er lagt på skal det have god tid til at tørre hvilket kan tage lang tid, alt efter årstiden. Vi pudsede om sommeren hvilket selvfølgelig er den bedste årstid. Men det kan være et problem hvis der er høj luftfugtighed og kan kræve nogle varmelamper eller blæsere så det kan tørre ordentligt. Som det tredje og sidste lag trækker vi et helt glat finishlag på omkring 5 mm. For at få det helt glat og pænt kan man bruge en filtpudser, en pensel med lidt vand eller et stål pudsebræt med helt skarpe kanter som vi bøjede hjørnerne op på. Vi eksperimenterede med alle tingene og hvad der virkede bedst kom an på smag og behag, dagsformen og konsistensen på lerpudset som varierer lidt fra blanding til blanding. Hvis man oplever der kommer revner når det tørre op kan det skyldes for meget ler i blandingen men det kan man nemt lappe ved at smøre lerpuds ind i revnerne med en pensel og glatte på samme måde som ved sidste lag.

 

Kalkpuds

På de udvendige vægge pudsede vi med kalkpuds så de kan modstå regn og fugt. Selvom der er udhæng på vores hus, hvilket altid er en god ide for at beskytte murerne, så er udhænget på det her hus så højt oppe, at væggen vil blive udsat for slagregn. Det pudses på, på samme måde som de forskellige lag lerpuds hvor man først sprøjter et lag på og derefter pudser et tykt lag på. Det sidste lag laver man med tæt strandmørtel så det bliver helt tæt og glat så vandet løber af med det samme. Når man arbejder med kalkpuds skal man huske at det er basisk og at man derfor helst skal have handsker på og huske at beskytte øjnene når man sprøjter det på. Kalkpudset er fuldstændigt det samme som lerpuds, bare med kalk som bindingsmiddel i stedet for ler og der skal ca være 9-12% kalk i sandet. Vær opmærksom på at hvis man køber færdigblandet kalkpuds er der mellem 6-7% procent kalk og så er det meningen man skal tilsætte lidt cement. Men det man så får er det man i gamle dage kaldte bastardmørtel som overhovedet ikke er åndbart på samme måde som kalkpuds uden cement er. Der ud over er det dårligere for klimaet og dårligere for indeklimaet så vi vil helt klart anbefale at man holder sig til rent kalkpuds.

Efter selve muren er blevet flot og glat lægger man endnu et lag på som man kalder et offerlag, det vil sige et lag som ofres til vejrguderne og derfor skal fornyes igen med et par års mellemrum, alt efter hvor udsat muren er. Slagregn betyder meget for hvor længe det holder og typisk behøver man ikke at kalke på ny mere end hvert 5-10 år på de sidder som er beskyttede. De udsatte mure som oftest vender mod syd eller sydvest skal man måske kalke hvert eller hvert andet år men det er en simpel proces og ikke specielt tidskrævende. Man børster bare det gamle af med en kost og maler noget nyt på og man kan sagtens male lag på lag uden at det mister sin åndbarhed, når det drejer sig om kalk. Selve offerlaget laves af kalk og vand hvor man tættest på muren har mindst kalk i og yderst har mest.

 

Materialer og økonomi

Til vores hus brugte vi ca 8 rummeter sand - som blev til lerpuds til vægge, loft og gulv. Leret var som sagt gratis og sandet koster 50 kr m3’eren.

 

  • Halmelementer: 4.000 kr i alt (200 kr. pr. element/max 350 kr. inkl. skruer og rammer). Købt gennem IA Udvikling.

  • Regler: 8-9 kr meteren. (ca. 100 m brugt til vægrammer).

  • Forskaldningsbrædder: 5 kr meteren ( ca. 150 m brugt til element-rammer mm.)

  • Kalkmørtel: I alt ca. 1.800 kr (3 sække brugt, ca. 600 kr pr. sæk).

  • Kalk: I alt ca. 900 kr (6 spande, koster 150 kr pr. spand).

  • Rørvæv: I alt ca. 2.000 kr. Købt gennem Bjarne Wickstrøm, Øko-byg.

  • Lidt hønsenet: Ca. 150 kr for en rulle.

  • En del skruer!