Klimaskærm

 
 

Hvad er en klimaskærm?

Vores hus består af et indre hus overdækket af en såkaldt klimaskærm. Det indre tag er isoleret, men er ikke bygget til at modstå vind og vejr. Det ydre tag - klimaskærmen - består af et stort stykke plastic spændt ud over 9 træ-buer. Buerne strækker sig fra den sydvendte, udvendige glasfacade ved drivhuset forside, hen over drivhuset, hele det indre hus og helt ned til jorden, og danner derved facaden på den nordvendte side. Hver enkelt af de 9 buer spænder over husets fulde længde på 13 m og selve buerne måler 17,30 m.

 

Hvorfor

En klimaskærm er energimæssigt en rigtig god løsning, da den skærmer for vindafkøling hvilket er noget af det der køler et hus allermest. Samtidig giver skærmen passiv varme til huset i form af solvarme ved loftet og sydsiden af huset hvilket vil give en stor besparelse på varmeregningen, særligt om foråret og efteråret. Samtidig danner klimaskærmen rammen for et 30 m2 drivhus foran selve huset. Jorden under det forreste drivhus bruges til opsamling og rensning af spildevand, hvor planterne og træerne bruger det som vand og gødning. På den måde giver klimaskærmen, udover et mindre varmetab, også muligheden for at få et frodigt drivhus direkte foran sit hus, samtidig med at man undgår at have spildevand der skal afledes( læs om spildevandsopsamlingen under kapitlet vandsystemer). Ud over drivhuset giver klimaskærmen plads til et 30 m2 bryggers ved nordsiden hvor der ikke kommer så meget sol. Der vil være køligt - også om sommeren og vil derfor kunne bruges til f.eks madopbevaring. Køleskabet i huset placeres med ryggen mod dette lokale og kan køre uden el om vinteren pga det kolde rum. Fryseren kan dog ikke drives på den måde men om sommeren producerer husets solceller el nok til begge dele. Klimaskærmen  giver også et 70 m2’ers overdækket rum, oven på det indre hus som er direkte under toppen af klimaskærmen. Rummet har en loftshøjde på 2,80 m i midten og 2,0 m i siderne. Det giver en fantastisk lys udestue i første sals højde, som er i direkte forbindelse til drivhuset. Der er altså gode muligheder for at gro yderligere planter enten for sig eller i form af klatreplanter som f.eks. vin fra drivhuset og hele vejen op under taget. Og så er det et fantastisk lyst og dejligt rum at opholde sig i.

Det man skal bruge til at bygge taget er forskallingsbrædder og lim til buerne og så et stykke uv-bestandig to-lags polyethylen plast til selve taget. De to lag som har fibrene på tværs gør plastikken utrolig holdbar og det kan strækkes 200 procent uden at det sprækker. Man skal dog være opmærksom på skarpe genstande hvilket det ikke kan holde til. Forskallingsbrædder er noget af det billigste træ man overhovedet kan få og plastikken er en ekstrem billig løsning sammenlignet med andre typer tag. Derudover kræver det dels meget lidt energi at producerer og dels kan det forbrændes. Da det kun er 120 mm tykt er massen og mængden af materiale der skal forbrændes tilsvarende lille. Det betyder at det giver meget lidt affald hvis man skal af med huset igen. Det kan ikke konkurrerer med naturmaterialer som ålegræs eller tagrør i forhold til affaldsmængden men de løsninger er økonomisk dyrere og meget mere arbejdskrævende. Så alt i alt er klimaskærmen både en helt ekstrem billig måde at bygge et tag på og en meget energivenlig og affalds venlig måde.

 

Hvordan

Konstruktion af limtræsbuer

Buerne til at bære klimaskærmen lavede vi af forskallingsbrædder som vi bøjede over en skabelon. Brædderne blev skruet og limet sammen i 6 lag, og var én dag om at tørre. Det første man skal gøre for at lave sådan nogle buer til en klimaskærm er, at lave formen til dem, i de rigtige mål.

Man kan bruge en regnemaskine, en ligning og et koordinatsystem men hvis man ikke er så meget for den rimeligt tekniske metode, kan man også tegne huset som man synes det skal se ud og derefter tegne det ind på millimeterpapir og måle højden for hver meter. På den måde kan buerne have lige præcis den form man selv synes ser godt ud, så længe man sikre sig at bæreevnen er tilstrækkelig. Det sætter så andre krav til ens æstetiske sans så man ender med et hus der også i praksis er til at holde ud at kigge på.

 

Efter at have fundet målene til bue-formen byggede vi den ud af forskallingsbrædder. Vi startede med at lave en bund på 13 m fratrukket tykkelsen af to brædder (et i hver ende). Derefter satte vi for hver meter et bræt vinkelret på og savede hvert enkelt bræt af, i den højde som buen skulle have. Her er det vigtigt at trække et bræts tykkelse fra højden når man måler brædderne, da selve formen består af et bræt der bliver bøjet hen over alle enderne og skruet fast. Brædderne skal saves af i den vinkel buerne skal have i forhold til de lodrette brædder for at give den rigtige hældning til formen. De vinkler målte vi med en smig-vinkel på tegningen over huset og overførte dem direkte til brædderne. Løbende er det nødvendigt at sætte afstivere på formens skelet, for at sikre at afstanden og vinklerne holder. Når man afstiver er det en god huskeregel at tænke i retvinklede trekanter da firkanter kan bevæge sig hvorimod en retvinklet trekant afstiver og holder vinklerne i samlingerne.

Til sidst bøjede vi et bræt hen over de vinklede ender og skruede det fast hvilket dannede skabelonen for buerne.

De første brædder til selve buerne skruede vi fast til formen nedefra, så de kunne tages af igen. Herefter skruede og limede vi 6 lag brædder på hver bue hvilket gav buerne tilstrækkelig med bæreevne til vores hus. Samlingerne i hvert lag, lavede vi forskudt af hinanden ved at bruge enderne fra det forrige lag til at starte det næste lag med. På den måde hindrede vi at buerne fik svage punkter i samlingerne, samtidig med at vi fik meget lidt spildtræ.

Hver bue lod vi sidde på formen med skruetvinger på, indtil limen var helt tør, hvorefter de holder den ønskede form. Tørretiden afhænger af årstiden og limtype, men lad den hellere tørre lidt for længe end lidt for kort tid. Af samme grund er det en god idé at gå i gang med buerne i god tid, så de er klar når man skal bruge dem. Mængden af lim beregnes ud fra kvadratmeter og da hver bue på vores hus måler 16,8 m gange 6 lag, giver det mere lim end man måske lige tror. Så lav beregningen og køb nok lim!

 

Da buerne var færdige skruede vi en plastikryg på oversiden, så træbuerne ikke kommer i direkte kontakt med klimaskærmen. Hvis klimaskærmen lægges direkte på træbuerne kan træet komme i kontakt med kondensvand fra plastictaget hvilket kan få træet til at blive fugtigt og rådne med tiden. Som ‘bueryg’ brugte vi plastikrør som vi savede over på langs hvorefter vi skruede dem fast til hver enkelt træbue som et lille tag. For at der heller ikke dannes kondens under de halverede plasticrør som kan komme i kontakt med træet satte vi plastic-kiler mellem rørene og buerne så der kan komme luft under rørene. De rør vi fik fat i var sorte. Så for at undgår at de bliver så varme i solen at de brænder hul i plastictaget beklædte vi dem med hvidt tape der hvor de er i kontakt med taget.

 

Opsætning af frontrammer, buer, stormsikring og rejsegilde

Da begge frontrammer var færdige, rejste vi dem og satte dem sammen med midlertidige brædder vi kunne tage af igen. Dermed fik vi en stabil yderfacade at hæfte buerne til klimaskærmen på, selvom resten huset endnu ikke var rejst. Ved at rejse buerne så tidligt kunne vi bygge selve huset i læ under klimaskærmen, hvilket er en fordel når man arbejder med ler og halm i det danske klima. Da buerne er 17 m lange og 6 m høje byggede vi de to frontrammer til et stillads ved at skrue spånplader og regler på som gulv mellem dem. Det gav os en arbejdsplads i højden hvorfra vi kunne arbejde med opsætningen af buerne. For at få buerne løftet op og holdt dem på plads, byggede vi en slynge ved at sætte en løkke fast på en regel. Den løkke kunne vi vikle omkring en bue og dreje reglen til snoren var stram. Det gjorde os i stand til både at skubbe og trække i buen, i flere meters højde.

På den ydre frontramme hvor buerne skulle hæftes byggede vi en “fod” til buerne så vi kunne placerer dem der hvor de skulle hæftes uden at de kunne smutte fra os bagud og til siden. Derefter var det kun et spørgsmål om at være nok mennesker til at løfte buerne op og hæfte dem til den ydre frontramme og de bagerste punktfundamenter. For at stabiliserer dem lavede vi midlertidige tværkryds imellem hver bue i begge ender så de ikke kunne rykke sig til siderne.

Og da buerne danner taget var vi på det her tidspunkt i byggeprocessen klar til rejsegilde.

 

Afstivning af buer

Vi stivede buerne af med tre rækker af forskallingsbrædder på tværs af buerne. Det afstiver buerne i forhold til buernes træk udadtil men forhindrer også at buerne skubbes sammen når vi trækker plastik taget stramt hen over. Derudover lavede vi et kryds af forskallingsbrædder fra hjørne til hjørne af huset til at give det stabilitet. Når man afstiver er det altid en god ide at tænke i trekanter da de låser i samlingerne, modsat firkanter som kan give sig. Vi beklædte væggen ved nordfacaden med forskallingsbrædder både for at forhindre at plastik taget bliver beskadiget hvis man rammer væggen med noget og for at gøre buerne helt ubevægelige. Det er måske at gå med både livrem og seler men hellere være på den sikre side når man har med noget at gøre hvor der er så mange kræfter på spil som man har når vinden får fat i et 150 m2 stort stykke stramt plastic. Af samme grund satte vi stormbånd på de bærende stolper i hjørnerne og ned til fundamentet sådan at hvis vinden trækker i taget overføres trækket helt ned til fundamentet.

For at stabiliserer buerne til huset på den anden led satte vi i hver ende af huset afstivere fra huset ud til buerne. De fungerer på samme måde som en buestreng ved at holde buen spændt og på plads. Til de afstiverer kunne vi have brugt toppen af de træer vi har fældet. Nogle af dem har sjove og anderledes former så rummet ville på den måde have fået et personligt touch i form af de unikke grene. Men for at spare tid brugte vi regler da de er nemmere at få tilpasset.

 

Opsætning af plastdugen

Plasttaget består af et stort stykke sammenhængende plastic som er stort nok til at dække hele taget og gå ude over siderne og enderne så der er noget at hæfte det fast i. For at få det hen over de ni træbuer som er 17 m lange og rager 6 m op over jorden krævede det et par tricks og mange hænder. Vi startede med at sprede plastikstykket ud på en græsplæne - her var det vigtigt at være meget opmærksom på at der ikke gik hul på så vi gik kun på det med strømpesokker og var meget påpasselige med sten og andre skarpe genstande. Så rullede vi det sammen til en lang pølse i husets bredde plus det løse. Inden i pølsen rullede vi reb ind så vi kunne rulle det hen over taget ved at trække i rebene. Vi bandt ligeledes reb i siderne så vi kunne trække i dem også. For ikke at lave hul i plastikken bandt vi en sten ind i plastikken og derefter rebet rundt om.

Vi startede selve opsætningen med at sætte plastikken fast på toppen af den sydvendte facade ved at skrue en liste på og på den måde klemme plastikken fast. Listerne lavede vi af et rør som vi savede i kvarte på langs så der ikke var nogle skarpe kanter plastikken kunne slides imod. Derefter rullede vi hele plastiktaget hen over buerne ved hjælp af rebene inden i pølsen. Det kan kun gøres når der er fuldstændig vindstille da vinden virkelig kan tage fat i sådan et stort stykke plastik og løfte både mennesker og konstruktioner indtil det er sikret ordentligt. Ved nordsiden havde vi tidligere gravet en rende til vand som skråner ned mod vandtanken. Den forede vi med tekstil for at beskytte plastikken hvorefter vi simpelthen kørte plastikken ned i renden. Plastikken fra taget fortsætter på den måde ubrudt ned under jorden i renden og fanger vandet hvilket er en del af regnvandsopsamlingen. Da plastikken var rullet hen over taget smed vi sand på ved nordsiden, både for at holde på plastikken men også for at hjælpe med at stramme plastikken ud. Med jævne mellemrum hev vi i plastikken under sandet hvorved vægten fra sandet strak plastikken over taget. Ved Siderne af taget satte vi plastikken fast med de samme lister som ved sydsiden. Mens en skruede dem fast i hver side var der 2-3 personer der hev plastikken så stramt som muligt så taget blev spændt som et trommeskind. Vi gjorde det mens det endnu var lidt koldt i vejret. Derfor efterspændte vi det da det var blevet rigtig varmt da plastikken udvider sig når det bliver varmt.

 

Materialer, økonomi og værktøj

  • Selve plastdugen: 5.000 kr i alt (Vi har tagflade på 180 m2 - hvis man skulle dække med andre materialer).

  • Limtræsbuerne: 5.000 kr i alt (forskallingsbrædder og lim).

  • Afstivningen: 2.000 kr (brædder og skruer).

  • Klimaskærmen i alt: Under 14.000 kr (uden det glas vi har mod sydsiden).

 

Det giver en kvadratmeterpris på ca 78 kr pr. m2 - billigere tag får man ikke!