Loft

vandingsystem (1 of 7).jpg
 
 

Loftet på huset skulle bygges så det blev isoleret og stærkt nok til at kunne bære vægten af mange mennesker hvis der er gang i udestuen ovenpå. Til gengæld var det ikke nødvendigt at gøre det regn og vindtæt da klimaskærmen over tager sig af den del. Vi brugte træ i form af træstammer, forskallingsbrædder og osb-plader, papiruld som isolering og lerpuds som brandsikring. Loftet er altså bygget udelukkende af naturmaterialer som har et meget lavt CO2-aftryk og ikke efterlader noget affald der ikke kan optages i naturen igen. Samtidigt er det billigt og stærkt og giver et flot loft med de store træstammer.

Den bærende loftskonstruktion

Det oprindelige design af huset inkluderede en bærende midterstolpe som skulle understøtte en tvær-rem som igen skulle understøtte loftsbjælkerne. Planen var så at loftet skulle isoleres med halmballer som kunne understøtte gulvet. Undervejs i byggeriet syntes vi dels at midterstolpen i huset ville tage for meget plads samtidig med at vi fandt ud af at det ville være meget besværligt at få de tunge halmballer op på loftet. Vi fandt derfor på en løsning der kunne løse begge problemer. Vi byggede gitterspær på loftet over hver loftsbjælke, hvilket forhindre at loftsbjælkerne begynder at hænge på grund af det lange spænd, fordi gitterspærrene virker som afstivning af loftsbjælkerne og spreder trækket ud. Samtidig kan gitterspærene understøtte gulvet så vi kunne bruge papiruld som isolering i stedet for de tunge halmballer. Gitterspærrene er 50 cm høje hvilket svarer til en 50 cm massiv bjælke i bæreevne. Dertil kommer de ca 20 cm fra loftsbjælkerne dvs. vi har 70 cm hvilket er rigeligt massivt.

 

Inden vi lagde loftbjælkerne, placerede vi vindpap nedenunder. Vindpappen fæstnede vi forneden i lerpudsen og trak den op over både loftsbjælker og loftsbrædder indtil enderne mødtes hvor vi hæftede dem sammen med tape. På den måde sikrede vi tæthed, og kunne imødekomme kravet om en blowdoor-test som er en test alle nye huse skal igennem. Der sættes en blæser i døren og laves undertryk i huset. På den måde undersøger man om der skulle være utætheder. Kravene er meget høje og man får en tæthed i huset, der i vores øjne, hverken er behov for eller behageligt at være i.

 

Til bjælkerne, der er synlige under loftet, brugte vi de rødgran stammer vi selv havde skovet. Vi lagde dem af på halmballerne og loftremmen inden vi puttede lerpuds på væggene. Halmballerne kan sagtens bære dem men selvom halmballerne kan bære rigtig meget vægt giver de sig lidt, idet de kan trykkes sammen. Når lerpudsen kommer på og stivner op er det faktisk (utroligt nok) pudsen der primært bærer loftet og den giver sig overhovedet ikke. I enderne af stammerne skar vi et indhug så de kunne ligge sikkert af på væggen/remmen. Det indhug brugte vi også til at sørge for at de fik samme højde ovenpå så vi kunne lægge et plant gulv, ved at måle stammernes tykkelse og skære fra, så de kom til at ligge i samme højde ift. hinanden, inden de blev fastgjort. Til sidste skar/sleb vi bjælkerne efter på toppen, så de alle kom i lige højde, når loftbrædderne skulle lægges. Oven på bjælkerne lagde vi loftbrædder og foldede derefter vindpappen omkring bjælkerne og tapede den fast til brædderne. På den måde sikres en tæt overgang fra vægge til loft.

Lerpuds på loft

Oven på loftbrædderne lagde vi et ca. 2 cm tykt lerpuds (ler og sand), som vi spredte ud og pressede sammen med fødderne. Laget af lerpuds virker som brandsikring og er desuden, i kraft af sin masse, med til at holde temperaturen i huset, fordi lerpudset akkumulerer varme og afgiver det igen til huset når de bliver køligere. Så ligesom væggene holder det på dagens solvarme og gemmer det til natten.

Papiruld på loft

Som isolering af loftet ændrede vi undervejs den oprindelige ide med halm, til at bruge papiruld. Grunden var at halm er besværligt at håndterer og tungt at arbejde med - og giver et stort vægttryk ned på de bærende elementer. Når det kommer til miljøvenlig isolering havde det også været lige så godt at bruge træuld eller halm men halmen var for tung at få bøvlet op på loftet og vi kunne få papiruld billigere end træuld. Papiruld består af revede aviser der tilsat alon og borax - i det vi fik fat i kun borax - hvilket modvirker skimmelsvamp og gør det mere brandresistent.

Gulv på overetagen

Som gulv på overetagen lagde vi osb-plader fordi vi allerede havde dem fra vores stillads - Både æstetisk og i forhold til holdbarhed kunne man i stedet have brugt høvlede og pløjede brædder men osb-pladerne fungerer dog fint alligevel når nu de var lige ved hånden. Det var i hvert fald en meget nem og billig løsning.

Materialer og økonomi

  • Loftbrædder: 8 kr meteren (70m2  - i alt ca. 6.000 kr).

  • Vindpap: Ca. 600 kr (I alt 75m2, - 3 ruller á ca. 200 kr rullen).

  • Papiruld: I alt ca. 8.000 kr (for 35m3).

  • Gitterspær af regler: I alt ca. 2.000 kr (ca. 200m regler, 9-10 kr pr. meter.).

  • Usb-plader: I alt ca. 4.500 kr (ca. 60 kr pr. m2).

  • Galenderværk af regler: I alt ca. 800 kr (80 m i alt + afstivning).