Skovning og fældning

 
 

Hvorfor bruge rødgran?

De bærende elementer af vores hus kommer til at bestå af rødgran-stammer. Vi kunne også have valgt kernetræ, som f.eks. lærketræ, fyrretræ, douglas, tuja og cypres. Fordelen ved kernetræ er at de har en rød kerne som er selv-imprægneret, med henholdsvis harpiks og glucosider der i praksis er gift for svampe og insekter. Uden om kernen i kernetræs-sorter er der dog det man kalder splinten, som gør at disse træer er mere modtagelige overfor råd, sygdomme og svamp, end gran. Granerne har en anden opbygning der gør træet vanskeligt tilgængeligt for råd og svamp.

 

Der ud over er stammerne fra rødgran meget lige, hvilket selvfølgelig er en stor fordel når man som os, vil bruge dem som bærende stolper. Fra de er fældet, tørrer granerne desuden på tre måneder, hvilket er forholdsvist hurtigt, uden at de mister deres form. Det samme gælder ikke for andre træer som f.eks. hvidgran, som kan dreje sig op til en kvart omgang når de tørrer. Ædelgran ville i vores tilfælde også kunne bruges da de har de samme egenskaber som rødgran i de her henseender. Det vigtigste er at det er forholdsvis langsomt voksende træer, da dette gør dem stærkere. En tommelfingerregel til at kontrollerer om træet egner sig til bærende konstruktioner er at kigge på årringene. Hvis der er mere end 1 cm mellem hver ring egner de sig generelt ikke til bærende konstruktioner.

 

En anden grund til at bruge rødgran er at de er nemme at have med at gøre. De er simple at arbejde med og der er ikke mange grene på selve stammen. De grene der er på en rødgran sidder i toppen, fordi træerne vokser så tæt som de gør. Det gør det lettere at afgrene og afbarke træerne, hvilket betyder mindre arbejde. Hvis man er i træning, bruger man ca. 2 timer på at fælde, afgrene og afbarke et træ, én mand. Men det tager væsentligt længere tid for en nybegynder.

 

Vi har valgt at afbarke træerne i januar og februar. Fordelen ved det er, at når man afbarker tager man “huden af” træet, og gør det dermed nemt for sygdomme at komme til, - men fordi vi er under 6-8 grader (C’) er der langt mindre risiko for at træet bliver angrebet. Til gengæld er det sværere at få barken af når det er koldt, da træet er mere tørt og dermed mere arbejdskrævende. Hvis man vælger at udføre skovarbejdet i f.eks. april måned skyder saften op i træet, hvilket gør selve afbarkningen nemmere. Til gengæld går der nemt sort skimmel i (sukkervand der skyder op), hvilket er guf for skimmelsvamp! Sortskimmel har ikke nogen direkte destruktiv indvirkning på træ andet end misfarvning - men det kan netop danne grobund for værre skimmelsvampe.


En sidste grund til at bruge rødgran til de bærende stolper er at stammerne er utroligt smukke og at det er et meget behageligt materiale, både at røre ved og at se på. Det er en lidt besværlig og tung måde at lave en bærende konstruktion på, men giver samtidig huset et naturligt og varmt udtryk - og så er det billigt. Træer på rod koster ca. 400 kr. pr. m3. Og et træ på 12-14 m. indeholder ca. ½ m3. Til sammenligning koster maskinfældede træer der transporteres og leveres, omkring 800 kr. pr. m3. Der er meget arbejde i at udføre skovarbejdet selv, men prisen for det samme antal stammer bliver halveret ved at gøre det. Og så er det også værd at nævne, at stammerne får en hård behandling af maskinfældning, hvilket kan ses i det endelige resultat. Håndarbejdet er nænsomt og gør at træerne bevarer deres flotte glatte overflade, og samtidig giver arbejdet en stor respekt for materialet og en mere dybdegående viden om træets natur og egenskaber.

 

Størrelsen på rundtømmeret og antallet af træer

Vi bruger rundtømmer til både stolper, remme og loftsbjælker. Rundtømmer der står lodret og bærer huset, kaldes stolper. Oven på dem lægger vi remme der går vandret og som bærer loftet. Oven på dem lægger vi loftsbjælkerne. Men det er altsammen det samme rundtømmer, der i forbindelse med husbyggeriet har forskellige betegnelser.

 

Det præcise antal træer vi skal bruge, afhænger af længden og tykkelsen af de stammer vi fælder. Vi skal bruge ca. 20 træer til den bærende konstruktion og omkring 10 træer som vi saver ud til kalmarbrædder til gavle og loftsbrædder.

En bærende stolpe på 15 cm i diameter vil kunne bærer 3-4 tons, da der er et lodret tryk. Trykket på bjælker og remme er vandret og de skal derfor være tykkere end stolperne. Bjælkernes bæreevne afhænger af spændvidden og skal altid beregnes for det enkelte byggeprojekt. Ved en spændvidde på 4 m vil man kunne nøjes med en tykkelse på 20 cm i diameter. Ved 4-5m går du til 30 cm. Og ved 6 m er det 40 cm. I vores hus kommer der til at være en spændvidde på maksimalt 3 m på loftsbjælkerne og 3,5 m på remmene og vi kan derfor nøjes med rundtømmer på 20 cm i diameter til remme og bjælker.

Vi fælder træer på 12-14 m højde og skærer dem til, specifikt til vores hus. Det nederste og tykkeste af stammen skærer vi i stykker af 6,60 m til bjælker og remme. Den næste del af stammen skærer vi i stykker af 3,30m til de bærende stolper.

 

Hvordan man fælder et træ

Når man arbejder med træfældning er det først og fremmest nødvendigt at udvælge og afmærke træerne, i samarbejde med den lokale skovfoged.

Udover motorsav, besluttede vi os for at fælde med økse, kile og tomandssav. Det første skridt er at udvælge den bedst mulige faldretning for træet i forhold til plads, sikkerhed og efterfølgende transport. Derefter laves et trekantet indhug i træet der går ca. ⅓ ind i stammen - i den ønskede faldretning. Derefter savede vi fra bagsiden, et par centimeter over kilens dybeste sted. Efterhånden som saven gnavede sig ind i træet slog vi en jernkile ind i saverenden, hvilket har to formål. For det første skaber det plads til saven og for det andet vipper det træet i den retning vi ønsker det skal falde. Når det begynder at falde er det vigtigt ikke at stå bag træet, da det kan flække og slå bagud.

 

Afgrening og afbarkning foretog vi i skoven. Afgrening udførte vi med økse og motorsav, og til afbarkningen brugte vi primært båndknive og barkspade til det grove og hjemmelavede jernbeslag og skurresvampe til finpudsningen. Herefter løftede vi sammen stammerne ud til vejen, hvor vi kunne køre ind med en traktor og trailer. Derfra lastede vi stammerne og kørte dem til byggepladsen, hvor afbarkningen blev finpudset.

 
Palle (1 of 1).jpg

En personlig beskrivelse af arbejdet i skoven

“Vi har i løbet af den sidste 1,5 måned brugt adskillige dage ude i skoven omkring Brenderup Højskole, på at fælde rødgraner og derefter afbarke dem. Det virker til at det for hele holdet har været en spændende og berigende oplevelse at komme helt tæt på de materialer som skal bruges til vores hus, - og træer er et fantastisk materiale at arbejde med.

Selvom det selvfølgelig kan være lidt hårdt for sådan en flok "Tree Huggers" at nedlægge det ene træ efter det andet, så gjorde vi det stadig med glæde. Vi vidste at de ville få en større betydning i et projekt, hvor vi netop lærer at bygge huse på en mere miljøvenlig måde, som måske i længden kan redde nogle af deres "Gran" fætre :)

Selve nedfældningen af træet foregik for det meste med motorsav, men vi prøvede også allesammen at få lov til at fælde et træ med økse og 2-mands sav. Ja nogen prøvede det endda flere gange fordi de syntes at det var så fed og spirituel en oplevelse.

Hele holdet er enige i at det har været fantastisk at komme ud i skoven og få lov til at arbejde med noget fysisk, og det har givet os en enorm forståelse for træer og hvordan de lever og ånder. Og som vores lærer Steen også har sagt, så har det hjulpet os med at komme i bedre fysisk form, som vi vidst får rigeligt brug for når der skal bygges hus.” - Palle, elev foråret 2017.

 

Opskæring med transportabelt savværk

Kalmarbrædderne savede vi i skoven med et transportabelt savværk hyret til formålet. Vi skar de store stykker granstammer igennem på langs så vi fik kalmarbrædder. Et kalmarbræt er en planke hvor barken bliver siddende så man kun behøver at skære én gang i stedet for tre, som man plejer at gøre. Det gør at siderne er skæve som stammerne så brædderne ikke helt passer sammen, men de er til gengæld flotte. Vi brugte dem til gavlbeklædning hvor vi satte dem i vifteform så de skæve sider ikke betød noget. Vores kalmarbrædder er 30 mm tykke og lidt forskellig længde, mellem 2 og 3,5 m.

Ud over det brugte vi savværket til at skære en skald af de bærende stolper, så vi fik en lige side hvor glasfacaderne kunne sættes på. Læs mere om det i afsnittet “Bærende konstruktion”.

 

Materialer, økonomi og værktøj

  • Træ fra skovning: 400 kr. pr. kubikmeter. I alt ca. 8.000 kr.

  • Opsavning ved transportabelt savværk: Ca. 500 kr. i timen. I alt ca. 2.000 kr.

  • Transport: Vi lånte en traktor og klarede det selv.

 

Værktøjsoversigt:

Lille økse, stor økse, tomandssav, kile, motorsav, båndkniv, barkspade, trævender (og traktor med trailer til transport af stammerne)