Udgravning og fundament

 
 

Udgravning

Ved selve udgravningen gravede vi (kun) 75 cm ned, men byggede et fundament på 1 m ved hjælp af vægrammer som hæver gulvet de sidste 25 cm. Dette gjorde vi for at hæve huset over jorden så fugt og vand ikke trænger ind, i forbindelse med store regnvejrsmængder. Dermed sikres at huset får en ‘tør fod’ at stå på, hvilket er den vigtigste egenskab ved et fundament, især ved et halmhus.

Vi hyrede en gravko til at grave ud, da det er et kæmpestort arbejde uden tungt maskineri og derfor er det en af de helt tunge poster i det økonomiske regnskab. Man kunne have bygget huset som et hævet hus, uden hverken udgravning eller beton, men det ville have krævet plads til en niveaufri (kørestolsvenlig) adgang som maksimalt må stige 2 cm pr. meter. Reglen om niveaufri adgang blev dog ændret i juli 2017, hvorfor det ikke mere er lovkrav. Dermed er der nu mulighed for at bygge, uden at lave store og omkostningstunge udgravninger.

Radonrør

Helt i bunden af udgravningen lagde vi såkaldte radonrør under fundamentet. Radon er en afgasning fra radium i undergrunden og kan forekomme i jord, hvor der er høje lerforekomster. Radon afgiver radioaktivt stråling som kan være kræftfremkaldende. Problemet er størst i huse der er meget tætte, men da halmvægge giver et rigtig godt indeklima og vi også har ventilationsvinduer i huset, burde det ikke være et problem for vores hus. For at være på den sikre side lagde vi dog 3 stk. 80 mm drænrør i bunden af udgravningen med 2,5 meters mellemrum, inden vi lagde fundamentet. Drænrørene, eller radonrørene som vi kalder dem, går altså hele vejen under huset og har en åbning i hver ende som sidder i jordhøjde, langs husets sider. Det radon der kommer op fra undergrunden vil altid søger den “letteste” vej op. Derfor søger det ind i rørene og bliver ventileret ud gennem røret og ud i det fri, hvor det ingen skade gør.

 

Fundament

Generelt har det været vores idé at bruge så lidt beton som muligt. Beton er forholdsvis dyrt energimæssigt at producerer og er desuden svært at komme af med igen, og strider derfor mod vores grundlæggende helhedsorienterede tanker bag projektet. Dog har vi visse steder set os nødsaget til at bruge det på trods.

Vi brugte tre forskellige slags fundamenter til huset; Muslingeskaller brugte vi til selve fundamentet til huset og er dermed frit for beton. Punktfundamenter brugte vi til at understøtte klimaskærmen og som navnet antyder bruger man kun beton på enkelte punkter, hvilket kræver meget lidt beton. Og endelig byggede vi et randfundament til at understøtte vores spildevandsopsamling og de bærende stolper ved sydsiden.

fundament (7 of 16).jpg

Fundament af muslingeskaller

Under det indre hus brugte vi knuste muslingeskaller til fundament. Muslingeskallerne er både isolerende og kapillarbrydende, hvilket vil sige at fugt fra undergrunden ikke trænger op gennem dem. Selv hvis fundamentet er oversvømmet og muslingerne står i vand trænger det ikke længere op end 26 mm ved knuste muslingeskaller og 14 mm ved hele skaller. Det betyder at halmen i huset holdes tørt selvom hele fundamentet står i vand. Udover at være et naturmateriale, er muslingeskaller et biprodukt fra fiskeindustrien og derfor en billig måde at isolere på. De har før været billigere, men er blevet dyrere fordi efterspørgslen er steget i takt med at flere får øjnene op for deres egenskaber i forhold til byggeri. Lugtgener behøver man ikke at bekymre sig om da den kommer fra organisk materiale som nedbrydes hurtigt - derefter består skallerne kun af kalk som ikke afgiver lugt. Da kalk er basisk, skal man dog være opmærksom på hvor sur jorden er. Derfor kan man i meget sur jord, risikerer at de forsvinder i løbet af halvtreds år, mens de stort set holder for evigt, i neutral eller basisk jord. Fund af 5000 år gamle skaller i Ærtebøllemøddingen ved Limfjorden er bevis for dette.

Fundamentet af muslingeskaller skal bære halmvægge der er 50 cm tykke og som derfor har en forholdsvis stor bæreflade. Vi brugte knuste, og ikke hele muslingeskaller, da bærevnen er bedre og på den måde undgår vi at fundamentet synker med tiden.

Den samme gravko som gravede fundamentet fik vi til at fylde hullet med muslingeskaller efterhånden som vi gik og vibrerede. Vi lagde i alt et lag på 1 m af knuste muslingeskaller, som vi vibrerede for hver 30 cm.

 

Placering af rørsystemer

En anden fordel ved muslingeskallerne er at vi kunne vente med at lægge el-ledningerne og rørene til pillefyret, toilettet og vaskene, til vi havde fået hele fundamentet, inklusive vægrammer, i vatter. Da vi havde det på plads kunne vi grave i muslingeskallerne og lægge rørene ned der hvor de skulle ligge. At vi kunne vente med at lægge dem til vi var færdige med fundamentet gjorde at der kunne tages højde for lokale niveauforskelle i jorden omkring huset og gjorde det nemmere, at få lagt rørene i den rigtige dybde og med præcis den rigtige hældning.

Det er til gengæld vigtigt at have gennemtænkt placeringen af rør inden gulvet og væggene lægges og det skal overvejes nøje og placeres præcist. Et godt trick er at lægge et tomt ekstra rør med ned, sammen med de andre rør. Hvis der ikke er en snor hele vejen igennem røret når man køber det, kan man trække en snor igennem med en støvsuger. På den måde kan man altid trække en ledning inde fra huset og ud - eller omvendt - uden at skulle grave hele huset op!

 

Punktfundamenter

I den ydre del af fundamentet, ved nordfacaden hvor buerne fra klimaskærmen fæstner til jorden, brugte vi punktfundamenter. Det skyldes at der ved buerne er en meget mindre bæreflade end ved halmvæggene. Fordelen ved punktfundamenterne er at de kan bærer mere vægt på en lille flade end muslingeskallerne kan, og samtidig er mængden af beton der skal bruges begrænset.

Et punktfundament er simpelt at lave, idet det består af et hul i jorden som bliver fyldt med beton. Betonen lavede vi sådan, at den gik ca. 90 cm ned i jorden og stak 20 cm op. På den måde kommer træbuerne ikke i kontakt med den fugtige jord. Med i betonen faststøbte vi stormbånd, som kunne hæftes fast til buerne fra klimaskærmen. Mellem betonfundamentet og træbuerne lagde vi tagpap for at forhindrer at fugten spreder sig fra betonen til træet i buerne.

 

Vi stødte dog i vores byggeri på et problem med punktfundamenterne. Vi gravede en rende til regnvandsopsamling bag facaden ved nordsiden, hvilket betød at punktfundamenterne var meget udsatte overfor det udadgående tryk fra buerne. I praksis betød det, at vi fjernede noget af den jord som var med til at holde punktfundamenterne på plads. I stedet for at bruge et nedgravet rør langs den nordlige facade til regnvandsopsamling, kunne vi med fordel have lavet en forhøjning - hvor et drænrør kunne have opsamlet vandet fra klimaskærmen. En forhøjning ville have beskyttet plastikken fra klimaskærmen for f.eks. cykler og ville ikke have gjort punktfundamenterne udsatte for tryk. Men noget af charmen ved sådan et byggeprojekt er at tingene skal tilpasses løbende, hvilket gør det mere uforudsigeligt, spændende og kreativt. For at sikre punktfundamenterne igen slog vi rustfrit armeringsstål rundt om hver punktfundament og fæstede det til en rende med beton i fundamentet, en meter inde i bygningen. Ved at grave armeringsstålet 20 cm ned, hæfte det til beton 1 m inde i bygningen og lægge fliser ovenpå, sikrede vi at punktfundamenterne kan tage det udadgående træk på mange tons, som det skal kunne.

 

Randfundament

Rundt om drivhuset brugte vi et randfundament, der også omslutter husets spildevandsopsamling. Spildevandsopsamlingen skal ses som et stort bassin, hvori der lægges hele muslingeskaller der har en stor pore-kapacitet. Det betyder, at de kan indeholde en stor del luft - eller i vores tilfælde - vand, uden at synke sammen af den grund. Oven på muslingeskallerne lægges jord og sand, hvorigennem planterne kan optage næringen fra spildevandet. Dette er nærmere beskrevet i kapitlet om spildevandssystemet. Omkring bassinet er det nødvendigt at have en stabil ramme, der både kan holde de bærende stolper fra drivhuset, hvorpå klimaskærmens limtræsbuer lægger af på - og samtidig kan indramme spildevandsbassinet. Randfundamentet består af to lag fundablokke med armeringsjern og beton i, samt tre lag lecablokke ovenpå, hele vejen rundt om spildevandsopsamlingen. Fundablokkene med armeringsjern fungerer som en sammenhængende stabil grund, så der ikke er nogen svage steder der kan gøre at huset giver sig. Lecablokkene er ikke lige så stabile, men har til gengæld en isolerende effekt. Dem limede vi sammen med et tyndt lag fliselim på hver side. Når fundablokkene lægges er det meget vigtigt at de lægges fuldstændig i vatter, da små fejl i fundamentet kan ende med at få stor betydning i resten af konstruktionen. Så brug hellere ekstra tid i denne del af processen frem for at bøvle med problemet i resten af byggeriet.

 

fundament (10 of 16).jpg

Galger

En galge er i al sin enkelthed en snor-holder, der sættes udenom selve fundamentet. Det kan være svært at forklare, men billederne viser tydeligt ideen. Med galger i hvert hjørne, kan man hele tiden have et overblik over, hvor man er i udgravningsprocessen.

Galger er vigtige fordi de bruges til at definere hjørnerne og højderne af huset. Når man starter et byggeri har man umiddelbart ikke noget præcist højdeniveau at forholde sig til og det er svært at definere et terræn, der måske falder 20 cm fra den ene siden til den anden. Så noget af det første man gør når man starter på byggepladsen, er at sætte galger op og spænder snor imellem dem. Det er de snorre man følger hele tiden indtil fundamentet er færdigt - så det er vigtigt at gøre dette arbejde grundigt og præcist.

 

Til at sætte snorene kan man bruge laser eller alternativt, en gennemsigtig vandslange; Vandet i slangen vil stille sig i samme højde, når man står i hver sin ende af grunden, og holde op i vandslangens ender. Problemet er at det skal stå og falde til ro - men det er præcist nok. - der skal bare ikke være luft i slangen - den skal være fyldt op. På den måde kan man måle afstanden ned til jorden og sætte sine galger ift det. Ujævnt terræn gør nemt at man kan miste orienteringen.

Materialer og økonomi

  • Udgravning: Ca. 34.000 kr. (130m2 , inkl. køreplader, leje af udstyr, specielle omstændigheder mm.).

  • Randfundamenter: 15 kr. pr. blok i snit. I alt ca. 3.700 kr.

  • Radonrør: 50m. købt, 8-10 kr. meteren.

  • Muslingeskaller: 28.000 kr i alt. Ca. 100 kr pr. m3. - og vi har brugt ca 150m3 til hele huset (det er dyrt ift. tidligere, men ikke ift. andet isolering).

  • Punktfundamenter: 3 poser cement. 50-60 kr. ca. pr. pose.

  • Kabler mm., 2.000-3.000 kr (inkl. stikdåser, vandrør, el-ledninger osv.).