Vandsystem

vandingsystem (2 of 12).jpg
 
 

Regnvandsopsamling

Da vi ikke er tilkoblet den “almindelige” vandforsyning, opsamler og renser vi eget vand.  I forhold til vores grundlæggende værdier om selvforsyning, off-grid og den helhedstænkning der følger deraf - er det kun naturligt at opsamle og rense regnvand til drikkevand. Vi gør det ved at opsamle det vand der løber ned af vores store klimaskærm og lade det løbe gennem et filter og derefter ned i en vandtank. En simpel, nem og effektiv måde at bruge de ressourcer der i forvejen bare er gratis tilgængelige hvis man forstår at bruge dem.

 

Hvorfor være off-grid med vand?

På en måde kan man sige, at det er fjollet med regnvandsopsamling, da vi har så rigeligt med vand i den danske undergrund. Men i dag betaler man jo for vand - og det meste er spildevandsafgift - altså man betaler for at komme af med vandet. I vores system har vi ingen udledning. Så når vi også selv opsamler og renser regnvandet, får vi et lukket system - hvilket desuden kendetegner hele huset. Regnvand er gratis og det er billigere at etablere et system som vores, end hvis vi lavede en tilslutning til et vandværk. Og i den uafhængighed som vi ønsker, er det oplagt også at sørge for vores eget vand. Derudover kræver vores løsning ikke et nær så stort indgreb i naturen omkring os, som alternativet.

 

Helt konkret lavede vi regnvandsopsamling ved at opsamle regnvand fra klimaskærmen. Skærmen er nem at holde ren og skal kun vaskes over med højtryksrenser ind mellem. Vi har ca.130 m2 flade at opsamle regnvand på i alt - men vi samler kun på den nordlige halvdel. Det vil give os en opsamling på min. 30 m3 om året, hvilket dækker to personers årlige behov. Plasten fra klimaskærmen gravede vi ned i nordenden - som en tagrende - 60 cm dyb og 60 cm bred. Den fyldte vi så med sand, hvilket har to formål. For det første holder det plasten fra klimaskærmen på plads og spændt ud og for det andet er det vores rensningsanlæg. Sandet er filtersand som blandes med aktivt kul, hvilket renser vandet når det løber ned igennem, på vej til vandbeholderen. Over sandet lagde vi fiberdug for at undgå at kattene skider i det!

I bunden af opsamlingsrenden lagde vi et drænrør som går over i et alm. 110 mm rør, der igen fører hen i en nedgravet opsamlingstank på 3 m3. Vandet løber dermed ned ad taget, igennem sandet og det aktive kul, ned i drænrøret og endelig ud i tanken.

 

Fra opsamlingstanken kan vi pumpe vand ind i huset, ved hjælp af en god gammeldags håndpumpe, som vi installerede i køkkenet. Med håndpumpe fylder vi så ca. 30 l vand af gangen ind i en hydrofore-tank - der kort sagt er en tank hvor du ca. har halv vand og halv luft. Når vandet pumpes ind i tanken stiger trykket, så man kan gå i brusebad og lign. Hydrofore-tanken er på 60 l og vi kan dermed få ca.30-40 l vand pumpet ind i den af gangen. Mellem pumpen og hydrofore-tanken satte vi desuden et rense-filter, der renser for alt - også hvis der skulle være kolibakterier. Der er dermed ingen sundhedsrisiko ved dette system.

 

Vi kunne have valgt at bruge en elektrisk pumpe, men øvelsen med at pumpe vandet ind i huset med håndkraft har forhåbentligt den virkning, at det hjælper dem der forbruger vandet, til at tænke over hvor det egentlig kommer fra og hvor meget man bruger. Og hvem ved - måske kan dette være med til at øge taknemmeligheden, forståelsen og ydmygheden for vores vand!

 

Solfangere og varmtvandsbeholder

 

Vores varmtvandssystem består af, at vi om sommeren bruger solfangere og om vinteren bruger pilleovn til at varme vand med. Som en del af samme system producerer vi strøm fra solceller og termoelektriske generatorer - også kaldet TEG -  sat op ad ovnen. Både solfangerne og vandet der bliver varmet op af pillefyret, består af et simpelt selvcirkulerende lukket system, som varmer en vandbeholder op ved at det opvarmede vand løber omkring selve vandbeholderen og på den måde afgiver varme.

 

Vi har kombineret el-produktionen og opvarmning af vand da både solcellerne og de termoelektriske generatorer er mere effektive når de bliver kølet ned på bagsiden, hvilket vi gør med vand vi gerne vil have opvarmet. På den måde varmer vi vores vand op med det overskydende varme fra el-produktionen, mens vi øger effektiviteten af den produktion. Solcellerne bliver meget varme på grund af deres sorte overflade, men desto mere man kan køle solcellerne ned, desto mere elektricitet kan de producere. Derfor satte vi solfangere ind på bagsiden af solcellerne så vandet køler dem af og fjerner overskudsvarmen.

Det opvarmede vand løber fra solfangerne og op til vores varmtvandsbeholder og afgiver varmen. Når det er blevet afkølet igen løber det tilbage ned til solcellerne og starter kredsløbet forfra. For at det kan fungerer skal vandet stige konstant op til toppen af varmtvandsbeholderen, cirkulerer rundt om beholderen og afgive varmen, og løbe ned i konstant fald fra bunden af varmtvandsbeholderen og ned til bagsiden af solcellerne igen. Når man får den konstante stigning og det konstante fald bliver systemet selvcirkulerende fordi varmen stiger opad og det kolde løber ned af.

Vores varmtvandsbeholder er en kappe-beholder hvilket betyder at varmeafgivelsesfladen er stor og vandet kan bevæge sig frit omkring vores vandtank. Hvis vandet i stedet havde kørt rundt i en rørspiral ville der komme mere modstand, fordi vandet ikke kan bevæge sig frit. En kappebeholder koster lidt mere end end med rørspiral og særligt når den er beregnet til solfangere. Vi gjorde det at vi købte en fjernvarmebeholder og satte en udluftningsventil i toppen så det blev lidt billigere.

 

Om vinteren er der et tilsvarende, selvcirkulerende system sat på bagsiden af de termoelektriske celler som producerer strøm ved at blive varmet op af pilleovnen i huset. Ligesom solcellerne producerer de også mere strøm når de bliver afkølet, så vandet der køler dem gør dem mere produktive samtidig med at vi udnytter den overskydende varme til at få varmt vand i huset. Fordelen ved disse systemer er at vi får de forskellige systemer til at spille sammen og udnytte ressourcerne bedre. Ulempen er at man som beboer skal finde en balance mellem forbrænding, strømforbrug og varmtvandsforbrug. Man kunne godt have undgået bøvlet ved den balance, men i og med at vores hus er på en højskole ser vi det som en fordel at løsningerne i huset kræver at brugerne bliver bevidste om, hvor de forskellige ressourcer kommer fra. Og det kan man også sagtens betragte som en fordel i alle andre huse.

 

VVS’er ved ofte meget lidt om selvcirkulation. Men selvcirkulation virker og det var sådan man gjorde det før i tiden. Så selvom nogle vil sige at det er en dårlig ide eller ikke kan lade sig gøre, så er huset her, et bevis på det modsatte.

 

Spildevandsopsamling

 

Spildevandsopsamlingen er faktisk mere end opsamling. Det er en måde at komme af med spildevandet på så huset ikke behøver at være tilkoblet kloakering. Simpelt forklaret består det af et bassin under drivhuset hvor alt vand fra køkken, bad og toilet kan løbe ned i. På vejen løber det igennem en septiktank som består af to stopplader som i en juice skiller-kande. De gør at det der ryger ned i septiktanken bliver flydende inden det kan komme videre. Så når det kommer fra septiktanken til bassinet under drivhuset er det lige til at bruge som vand og gødning for planterne. Der kan planterne så optage det som vand og næring og på den måde sørger planterne for at komme af med husets spildevand.

 

vandingsystem (1 of 12).jpg

Der er mange gode grunde til at bygge sådan et spildevandsbassin. 90% af vandafgiften er udledningen af spildevand men med sådan et bassin får man planterne til at tage sig af det beskidte kloakvand. Så på den måde spare man både penge og får samtidigt et drivhus hvor planterne altid har adgang til vand. Dermed kan man meget nemt bruge sit spildevand til at dyrke sine egne grøntsager og dermed få gratis mad og smukke planter, i stedet for at betale for at komme af med det.

Kanten af vores spildevandsopsamling er godt nok bygget af beton og cement hvilket ikke er de bedste byggematerialer ud fra et energimæssigt synspunkt. Hvis man i stedet for, bygger sit hus ved at hæve det over jorden, kunne man bygge bassinet af meget mere energivenlige materialer som f.eks. træ. Men da dette hus bygges på en højskole måtte vi grave et fundament fordi huset skal være tilgængelig for kørestolsbrugere ved alle indgange. Det betød at bassinets kanter måtte gøres stabilt med beton for at undgår at jorden omkring ikke trykkede siderne ind.

Ud over cement og beton bruges der plastik som godt nok er dårligt for miljøet hvis det smides i naturen men som til gengæld kræver meget lidt energi at producerer og som samtidigt er nemt at komme af med ved forbrænding. Derudover bruges der kun sand, jord og muslingeskaller som alt sammen er billige naturmaterialer, hvilket er godt for både pengepungen og miljøet. Det samlede resultat er en meget billig, miljøvenlig og praktisk løsning på spildevand som kræver et minimum af vedligeholdelse. Samtidig er der den fantastiske sideeffekt, at der vokser planter lige uden for stuen.

 

Ved husets sydvendte ende støbte vi et randfundament som udgør spildevands bassinets kant. Randfundamentet er 1 meter højt og måler 3*10 m i areal. I bunden af selve bassinet og hele vejen op over fundamentets kanter lagde vi en vandtæt plastmembran, for at undgå at vandet vil trænge ned i jorden. Omkring plastmembranen, både under og over, er det vigtigt at lægge biotekstil, for at beskytte den mod sten og muslingeskaller, der kan risikere at beskadige membranen og gøre den utæt. Det er desuden vigtigt at bruge tid på at strække plastmembranen helt ned i hjørneren af bassinet, så vandet har en stor bundflade at fordele sig på og ikke trækker membranen længere ned, når bassinet fyldes.

 

Bassinet fyldte vi derefter med hele muslingeskaller som vi lod skråne nedad fra midten og ud mod siderne, så der var ca 40 cm til overflade-kanten i hver side og 20 cm til overflade-kanten i midten. Oven på muslingeskallerne fyldte vi jord op til 10 cm fra kanten. Spildevandet kan på den måde løbe ind mellem muslingeskallerne og fylde bassinet op efterhånden. Ved at lave højdeforskel sikrer vi at planterne i drivhuset altid har mulighed for at nå ned til vandet i siderne, selv hvis der ikke skulle være så meget vand i bassinet.

 

De sidste 10 cm af bassinet fyldte vi ud med sand. Da jorden under sandet suger fugten op, kan dette risikere at medfører lugtgener fra spildevandet. Det er en god ting for planterne, men det er irriterende at gå i og ulækkert at lugte til! Ved at lægge sand øverst får vi et kapillarbrydende lag som sørger for tør grund under fødderne og som samtidig fjerner lugten. Som en bonus forhindrer det stort set ukrudt, da sandlaget altid er tørt og derfor forhindrer eventuelle ukrudtsfrø i at spire. Når man planter skal man bare grave dem ned i jorden under sandlaget og vande en enkelt gang og så klarer de resten selv.

 

Spildevandsbassinet har ikke noget overløbssystem og planterne optager ikke salt og evt. giftstoffer, hvilket ophobes i bunden af bassinet. For at få adgang til det der ophobes og samtidig holde øje med vandstanden, satte vi en regnvandsspand med afskåret bund, ned i bassinet, - vel at mærke inden vi fyldte det med muslingeskaller og jord. Vi sikrede os at låget var i jordhøjde, så vi blot ved at tage låget af og kigge ned i spanden, kan holde øje med vandstanden. Samtidig skaber spanden en adgang til en slamsuger så man ca. hver femte år kan få renset bassinet.

 

Planter og næringsoptag

Vi bruger spildevand til at vande planter med og det spørgsmål der ofte melder sig i forhold til den løsning er bekymringen for sygdomme i vandet. Forskellige hallogener/bakterier/virus kan fremkalde sygdomme og ville måske gøre det hvis systemet var anderledes. Men vi gør det under jorden og i vand hvilket gør muligheden for at sygdommene kan overleve og sprede sig umulig fordi sygdommene skal optages igennem rødderne i stedet for at påføres på planterne. Planter optager på ion basis og kan ikke optage sammensatte molekylekæder, som fx patogener, medicin, hormonlignende stoffer og hormoner. De kan derfor ikke komme ind i planten. Det betyder at eventuelle sygdomme først optages af planterne når de er opløst og blevet til noget andet. Det der kan være tilbage er tungmetaller. I husholdningsspildevand er det to tungmetaller det drejer sig om.  Det ene er kviksølv primært fra egne plumber, hvilket selvsagt er værre at have i munden end det man optager gennem planter. Det andet er kalium og det er først og fremmest igennem cigaretrøg og det vand man bruger til at vaske røgfyldte vægge og lignende med. Det drejer sig altså om meget små mængder og man skal op på en vis ion koncentration inden planterne overhovedet begynder at  optage. Så kort sagt er der ikke nogen problemer med den måde planterne bruger vores spildevand på i forhold til husholdning. Der er lavet analyser på frugterne fra drivhuset ved restaurant Moment som har samme slags spildevandsopsamling og de viser, at der er færre udefrakommende stoffer på frugterne derfra, end fra butikkerne.

Planter optager til gengæld ikke salt. De styre selv hvad de vil optage hvilket betyder at saltet ophober sig nede i spildevandsbassinet. Hvis saltindholdet bliver for højt kan det dræbe planterne så spildevandsbassinet skal tømmes med en slamsuger ca hvert 5 år.

Materialer og økonomi

  • Drænrør: Vi brugte resten af radonrør! (8 -10 kr meteren).

  • Regnvandstank: 1.500 kr + nedgravning (ca. 1.000 kr.).

  • Pumpe: Ca. 2000 kr.

  • Filter: Ca. 3.000 kr (kan holde i flere år og renses).

  • Slange: Ca. 300 kr. (30 kr pr. meter).

  • Varmvandstank: 3.500 kr.

  • Solfangere: Ca. 1.000 kr (fordi vi laver dem selv).

  • Septiktank: 0 kr (vi fik den brugt. Normalpris er ca. 10.000 kr, plus pumpe til ca. 16-17.000 kr).

  • Blokke: 15 kr. pr. blok. I alt ca. 3.700 kr.

  • Membranen: 3.000 kr.

  • Fiberdug: Ca. 2.000 kr.

  • Muslingeskaller: I alt ca. 2.000 kr. (ca. 20 kubikmeter af 100 kr pr. m3).

  • Bakkesand: ca. 150 kr (3m3, 55 kr pr. m3).

  • Fliser: Genbrug