Varmesystem

 
 

Pillefyr

 

Varmen til huset kommer fra henholdsvis passiv solvarme og pillefyr.

Huset er bygget sådan at det om sommeren er rigeligt med den passive solvarme fra husets sydvendte glasfacade. Den store klimaskærm beskytter mod vind, og forhindre dermed vinafkøling på blæsende dage - hvilket ofte er en udfordring med halmhuse. Og derudover sikre klimaskærmen en solid varmetilførsel til huset af såkaldt passiv varme, fra forår til efterår - hvor udfordringen i højere grad bliver, at holde temperaturen, på især loftrummet, nede.

I forhold til varme, har lermassen på halmvæggene desuden den fordel at det akkumulerer varme. Det vil sige at leret “holder” på varmen fra dagen, og afgiver den i de kølige aften- og nattetimer. Dette giver en mere stabil temperatur så der hverken bliver for varmt når det er varmt eller for koldt når det er koldere.

Kombinationen af glasfacade, klimaskærm og lervægge skulle gerne sikre gratis og affaldsfri varme sommeren over. Når dette ikke slår til, - og som varmekilde til vinteren - bruger vi et pillefyr uden elektrisk tilslutning som drives af tyngdekraften. Pillerne til fyret er dermed det eneste “input” vi får fra omverden og i princippet kunne vi sagtens bruge træ fra egen have. Det ville kræve en anden type ovn som ikke passer til en højskoles behov men som privatperson kunne man sagtens erstatte det med f eks en masseovn, flexovn eller raketovn. Vi regner med at skulle bruge ca 30 kw om dagen når det er rigtig koldt. Det svarer til 6 kg piller eller 12 kr om dagen (1500 for 1 ton piller). Hvis der en fyringssæson på 200 dage vil det koste 2400 om året i varme. Men da huset har klimaskærm og der ikke er 200 meget kolde dage om året bliver det reelle beløb nok mindre end 2000 kr om året.

 

I stedet for et pillefyr kunne man også have valgt en masseovn eller flexovn (som er en masseovn kombineret med raketovns-system). Men fordi vi befinder os på en højskole, er det mest oplagt at have et fyr med kort opvarmningstid. I en flex- eller masseovn, skal der fyres én gang i døgnet og massen afgiver varmen i en eller flere dage efter. En masseovn har som regel et større forbrændingskammer hvilket gør forbrændingstiden kortere (og bålet større), men varmen akkumuleres i massen og frigives over lang tid. Man kan derfor ikke bare tænde op når man vil have det varmere, men skal groft sagt tænde op dagen inden man vil have det varmt. Det vil sige at det egner sig bedst til fast beboelse af mennesker der kender huset godt og ikke en skiftende flok af højskoleelever, som har brug for at kunne varme huset op når de skal bruge det. Det meget lille, isolerede forbrændingskammer på pillefyret gør, at man med få små træpiller alligevel kan opnå en høj temperatur og dermed en effektiv og ren forbrænding. I et pillefyr kan man derfor fyre i lang tid med et meget lavt brændeforbrug.

Vi bruger desuden fyret til også at varme vand og producere strøm, via TEG-celler, og det virker kun mens der er gang i fyret. Derfor er en lang forbrændingstid nødvendig for at få tilstrækkeligt med strøm og varmt vand. Det betyder også at hvis man bruger uhensigtsmæssigt meget strøm eller varmt vand, er man nødt til at fyre mere end det måske er nødvendigt, og risikere dermed at få det alt for varmt. En balance mellem vand-, strøm-, og varmeforbrug er derfor nødvendig.

 

Med denne løsning lægges der op til, at man som beboer skal tænke på, hvor tingene kommer fra og hvordan de produceres. Man bliver bevidst om sit forbrug, har direkte indflydelse på det - og ansvar for det. Det ændrer ens vaner og forbrug uden at livet bliver hårdere af den grund men man kommer til at tage ejerskab over hvor tingene kommer fra og hvor de ender henne.

 

Røgsystem og varmeudnyttelse

 

I de fleste huse lukkes en stor del af varmen ud gennem skorstenen som røg. Vi vil gerne udnytte den varme der ellers går til spilde gennem skorstenen, og samtidig undgå forurening. Det gør vi ved at lede røgen gennem en hulmur, bygget af pressede lersten, som adskiller køkken/alrummet fra værelset og badeværelset. Ideen er at lede røgen ind i muren, så den afgiver varmen ud i væggene og afkøles. Ved afkølingen sker en kondensering, så der ophobes vand nederst, i bunden af væggen. Den resterende røg og kondensvandet, ledes gennem et rør under gulvet, og opsamles i vores røgvasker, hvorfra den renses.

Det er ovnens rene forbrænding, på over 800 grader, der muliggør at man kan køle røgen, fordi der ved ren forbrænding udledes CO2 og vanddamp. Dermed en affaldsfri og billig løsning.

 

Hulmuren er bygget op som to enkeltstående vægge, med ca. 10 cm mellemrum. Rummet er lukket tæt og fungerer dermed som vores “røgkammer”, - eller den første del af vores røgsystem.

I hulmuren er der sammenlagt ca. 16 m2 overflade med lersten som røgen kan afgive varme til, inden den føres gennem et rør under gulvet hvor den kan afgive lidt mere varme.

Normalt tvinger man røg op gennem skorstenen via det træk der opstår gennem den. I vores tilfælde, hvor vi bruger varmen fra røgen, og dermed afkøler den, vil den falde til jorden, fordi CO2 er tungere end atmosfærisk luft. Det betyder at vi er nødt til at sætte træk på vores vandrette skorsten, der i praksis blot er et stort plastikrør under gulvet, som forbinder hulmuren med røgvaskeren.

 

Fordi noget af røgen kondenserer (vanddampen fortættes) inde i væggen, er det nødvendigt at indsætte en vandtæt bund med hældning, så kondensvandet løber fra væggen ned i røret. Vi lavede hældning i bunden med puds og sprøjtede den med vandglas. Af samme grund havde vi også lagt røret under gulvet med hældning, så vandet ledes ud til røgvaskeren.

 

Fordi røgen ledes ud i væggen og ned i røret under gulvet får vi frigivet ca 20% mere energi. Normalt ved en god pilleforbrænding får man ca 4 kwt ud af 1 kg brændsel. Men vi får 1 kwt ekstra pr. kg træ. Det skal så modsvares af, at vi skal have skabt træk og derfor sætter en røgsuger på, som bruger ca. 30 w i timen hvilket vil sige at vi ender med at få 970 w ekstra pr kg brændsel ved at gøre det på denne måde. Så selvom pumpen bruger strøm kan det altså sagtens svare sig alligevel.

 

Det vi helt konkret gjorde til at starte med, var at lægge røret ned i fundamentet af muslingeskaller, og dækkede det med ler. Leren holder på røret og akkumulerer samtidig varmen fra røgen så den kan frigives, op igennem gulvet. Røret var et ganske almindeligt plastikrør 20 cm i diameter. Væggene murede vi op af pressede lersten fra firmaet Egen Vinding & Datter. Læs mere om det i afsnittet om Indervægge.

Et godt fif når man bygger hulmur, er at holde åbent i bunden af væggen, i den ene ende - og ligge et stykke træ ind, som kan trækkes ud. På den måde kan man fjerne den mørtel der ryger ned mellem murerne og samtidig har man en mulighed for at få sit vaterpas eller murerske ud igen, hvis man skulle tabe den ned mellem de to vægge. Hvilket vi i vores tilfælde var meget taknemmelige for!

Røgvasker

En røgvasker er en hjemmebygget opfindelse af Steen Møller som i al sin enkelhed vasker røgen for partikelforurening og andre skadelige stoffer. Den forvandler på en simpel, energivenlig måde, røg, aske og syre, til vand og gødningssalt, som kan gives direkte tilbage til jorden uden at ødelægge hverken miljøet eller menneskers helbred.

I lyset af at undersøgelser fra 2017 viser at brændeovne forurener langt mere end først antaget, og mere end biltrafikken er en røgvasker en rigtig god ide. Røgvaskeren er stadig under udvikling og vi har på vores sat et ekstra filter på efter røgvaskeren til at opsamle tjærestoffer som bliver frigivet ved dårlig forbrænding.

 

Efter at røgen er blevet afkølet og har afgivet sin varme, føres røg og kondensvand ud gennem skorstensrøret, og ud i røgvaskeren, via en røgsuger. Kondensvandet løber ud i en beholder, hvor det bliver samlet op som en del af vores røgvasker. Vandet bliver via en pumpe i røgvaskeren, pumpet ud over trækul.

Når træ brændes, bliver 1% til aske. Halvdelen af asken lander i askeskuffen og den anden halvdel flyver med røgen, og er hvad man kalder flyveaske. Røgen bære flyveasken med sig og giver samtidig partikelforurening.

Når røgen filtreres gennem de våde trækul i røgvaskeren binder flyveasken sig til kullene, hvilket fjerner partikelforureningen og samtidigt danner askelud, hvilket er stærkt basisk og har en ph på 11-12 stykker. Selve røgen indeholder fosfor- og svovlsyre (hvilket vi kender fra syreregn). Når syre og base blandes sammen i et vandigt miljø neutraliserer man begge ting og får vand og salt. Vi ender altså med frit vand og gødningssalt, hvilket man kan hælde ud over sine egne træer og skabe nyt brænde. Når røgen kommer ud af røgvaskeren ledes det igennem et nyt røgfilter som består af et perforeret rør (rør med huller) som ligger begravet i hele muslingeskaller. Oven på dem lægger man fiberdug og sand som opfanger den sidste partikelforurening og eventuelle tjærestoffer ved en dårlig forbrænding. Sandet skal skiftes ca en gang om året men partikelforureningen er kun et problem når den fare rundt i luften. Når den sidder på sandet kan man smide det i naturen eller bruge det i haven som gødning.

 

Varme (2 of 5).jpg

Røgvasker systemet vil kunne bruges på alle brændeovne i nybyggede huse og ville i den grad kunne nedbringe udledningen af enhver art. En billig og affaldsfri løsning. Røret på 20 cm i diameter giver en køleflade på ca 3 m2 og hulmuren giver en køleflade på omkring 16 m2. Hvilket vil sige at huset har en køleflade på omkring 19 m2. For at det skal fungerer skal røgen køles så meget at den kondenserer hvilket kræver ca 10 m2 køleflade som skal passeres inden røgen når til røgvaskeren. Så huset har altså rigeligt med køleflade og en rigtig god varmeudnyttelse. Hvor meget køleflade der kræves afhænger af hvordan man forbrænder men hvis man får en for lille køleflade skal man hælde vand i røgvaskeren manuelt og holde øje med at den ikke bliver for varm og smelter sammen.

Sådan bygges en røgvasker

Vi tog en stor PE-plastiktank på 1 m3 og placerede grønne Arla-mælkekasser i bunden. Det vigtige ved den beholder man bruger er at den kan holde til syre og base hvilket næsten alt plastik kan. Ovenpå mælkekasserne inddelte vi kassen i to rum med et tilpasset stykke køreplade som vi tætnede med gummilister ved kanterne. I det ene rum savede vi i et indgangshul til røgen og i det andet et udgangshul. Begge rum fyldte vi med aktivt trækul som røgen bliver tvunget igennem via hullerne i mælkekasserne på bunden, da det er den eneste vej røgen kan komme ud. Derfor er det meget vigtigt at få tætnet røgvaskeren rigtig godt, da den ellers ikke virker. Det kondenserede vand fra skorstenen opsamles under arla-kasserne hvorfra det kan pumpes op over kullene med en pumpe, så flyveasken bindes til kullene. Over hele molevitten lægges et tætsluttende låg hvorfra man kan skifte kul, fjerne gødningssalt etc. Tilsluttet pumpen satte vi en slange på så man kunne pumpe vandet ud når der er ved at være fyldt. Der kan være 200 liter i som man skal pumpe ud ca en gang om året.

Økonomi og materialer

  • Ovn: Ca. 12.000 kr. fra ny. Købt gennem smede- og maskinværkstedet Hekla.

  • Røgvasker:

    • Beholder: 2.500 kr.

    • Pumper og røgsuger: 1.000 kr. (500 kr. pr. del).

    • Rør under gulv: 7m, ca. 300 kr meteren. I alt ca. 2.100 kr.

    • Nedgravning af røgvasker: Ca. 1.000 kr.